Foto: NCFF
 

"Der kom en stemning af, at man ikke kunne træde ved siden af"

 
Hvad er grunden til, at du blev sproglærer? 
 
Det spørgsmål stillede tysklærer Line Møller for nylig sig selv, da hun skulle holde oplæg til Den Europæiske Sprogdag for en række lærerstuderende.
 
Svaret var blandt andet hendes egen tysklærer, der havde inspireret hende til selv at gå den vej. Læreren var en ildsjæl, der altid havde sjove idéer og en legende tilgang til sproget.
 
Læs mere om, hvad der påvirkede Line til at blive tysklærer i dette nyhedsbrev, hvor du også får: 
 
  • Tysklærer, som sidder med i gruppen, der skal udvikle nye fagplaner.
  • Inspiration og forslag til at bruge musik i tyskundervisningen.

  • Franske filmdage i København. 
 
Velkommen til dit nyhedsbrev om tysk og fransk. Tak, fordi jeg må lande i din indbakke!

Foto: Andreas Brøns Riise
 

"Det bliver en stor opgave at slanke målene i faget, men den er også tiltrængt"

 
Vi begynder ikke så langt fra det tema, jeg kredsede om i introen.
 
Nemlig hos en af de lærere, der er blevet udvalgt til at sidde i den gruppe, der skal udvikle nye fagplaner for tysk. Hun hedder Signe Kragh Mathiessen og er lærer på Brønshøj Skole. 
 
For hende er den store udfordring nemlig at tænke tyskfaget forfra i en sådan grad, at faget bliver inspirerende, levende og vedkommende for eleverne.
 
Som hun sagde til min kollega:

"Tysk lider under nogle fortællinger om, at det er svært og grammatiktungt. Hvis vi skal ændre dem, er det vigtigt, at faget bliver åbnet op i stedet for at lukke sig om sig selv. Vi skal have faget til at røre eleverne".

Læs mere om tysklærerens visioner for fagplanerne og mød nogle af de andre lærere, der sidder i de andre fags grupper. 
 
 

Glæden ved tysk begyndte i folkeskolen

 
Og nu til den 30-årige tysklærer Line Møller, jeg indledte nyhedsbrevet med.
 
Jeg mødte hende til Den Europæiske Sprogdag på Københavns Professionshøjskole. Her var hun inviteret til at holde oplæg for de lærerstuderende om de gode ting ved at vælge et sprog som linjefag.
 
Hun kom rundt om gaverne og udfordringerne ved at undervise i tysk, og så var hun kort inde på, at det faktisk var hendes egen tysklærer i folkeskolen, der vækkede hendes begekstring for sproget. 
 
Jeg fik hende til at uddybe, og Line Møller fortalte om tysklæreren Lone, der brugte sang og kreativitet i sin undervisning, og som gjorde det okay at fjolle og begå fejl.
 
hele historien om, hvordan Line Møllers interesse for tyskfaget blev vækket - og senere holdt ved lige på læreruddannelsen. 
 
 

Månedens inspiration

 
Foto: Pexels from Pixabay
 
  Bjarne Czeloth, tysklærer og Folkeskolens tyskrådgiver, vil i den nærmeste fremtid arbejde mere med musik i sin undervisning og har derfor kastet et blik på musiksituationen i Tyskland.
 
Han har fundet sange og videoer med politisk og “upolitisk” indhold, tekster og biografier. Nogle af tingene kan man arbejde med i de ældre klasser, mens for eksempel cykelsangen er oplagt til de yngre elever.
 
 
 
 

Tekster er mere end tryksværte på papir

 
At der er forskel på kanonlitteratur og pastaopskrifter er på en måde indlysende. I løbet af en skoledag møder eleverne mange forskellige tekster i fagene, og de har brug for hjælp til at forstå forskellene og formålene.
 
Det er omdrejningspunktet i en ny bog, 'Skolens Tekster', hvor forfatterne Jesper Bremholm og Lene Cicilie Storgaard vil have læseren til at få øje på, hvor mange forskellige tekster eleverne møder på en ganske almindelig dag i skolen.
  
Bogen er en god guide til den tankegang, skriver anmelder Sofia Esmann Busch. Du får i øvrigt e-bogen eller lydbogen gratis som medlem af Danmarks Lærerforening - se mere i faktaboksen på anmeldelsen.
 
 

Det har vi også til dig:

 
Skal du have det hele med? Her er vores emneside om tysk og fransk.
 
 

Og så til sidst...

 
Foto: Jeremy Yap/unsplash
 
Franske filmdage!
 
Helt indtil den 9. december viser Grand Teateret i København franske film i lange baner. Klassikere som Le comte de Monte-Cristo er på programmet, men også nye film som Daaaali - ja, du gættede det, en biografisk film om Salvador Dali. 
 
Jeg tror, der er garanti for kvalitet og masser af lækker fransk tale. Og fik jeg sagt, at det er HVER mandag? Se programmet her.
 
 
Så er der kun tilbage at sige tak for denne gang.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller tips til næste nyhedsbrev. Du kan bare svare tilbage på denne mail, så ender din henvendelse på rette sted.
 
Vi ses i din inbox igen næste måned.
 
👋 Emilie Palm Olesen
emo@folkeskolen.dk / 31 46 00 80
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


GoTutor søger erfarne undervisere til lektiehjælp, SPS og andre spændende opgaver
- Udløber: 26/12/2024
GoTutor søger SPS-støttegivere
- Udløber: 26/12/2024
Lærer til Kompetencecenter Grønnevang (KCG)
Hillerød - Udløber: 18/11/2024
Faglig leder til 1.-5. årgang
Hundested - Udløber: 21/11/2024
Faglig leder af skolestart, fritid og ID
Hundested - Udløber: 21/11/2024

Se flere job på lærerjob.dk