Foto: Bloom Institute
 

Når jeg maler, bliver der stille indeni

 
Du kender det garanteret. Den følelse af ro og velvære, der breder sig i kroppen og hovedet, når man fordyber sig i kunst.
 
Eller det udtryk, eleverne har, når de løfter hovedet efter at have tegnet i en hel time. Det er lige præcis det, der gør, at kunst giver trivsel. 
 
Men det virker kun, når man ikke bare mekanisk reproducerer, men faktisk oplever, at man skaber noget. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, som også byder på: 
  
  • En elev, der vil have valgfagene afskaffet.
  • 10 konkrete billedkunstaktiviteter til en ideforladt dag.
  • Skal man spice kunstudstillingen up med memes og lir? 
 
Velkommen til februars nyhedsbrev om billedkunst!
 

Foto: Istock
 

Elev: Vi bør kunne fravælge valgfag

Før vi når til trivslen, skal vi lige en tur forbi valgfaget. Vi har nemlig på redaktionen fået et indlæg fra en udskolingselev, som mener, at det skal være muligt helt at fravælge de praktisk-musiske valgfag, hvis man allerede ved, at man ikke skal på en erhvervsuddannelse.  
 
"Det vil fjerne unødvendig stress og give mere tid til fordybelse og til at præstere bedre i andre fag, som man måske har svært ved", siger hun.
 
Jeg har til dato aldrig hørt en billedkunstlærer sige, at fagets berettigelse er at være forberedelse til en erhvervsuddannelse. Men hvis du er en af de lærere, der står med 28 sammenbragte valgholdselever, kan du måske se ræson i hendes andet argument:   
 
"Når der forsvinder en gruppe elever, som har valgt valgfagene fra, bliver der automatisk mere tid til dem, som virkelig har interesse for fagene".
 
Læs mere
 
 

Gert Biestas forsvar for kunsten i skolen

Den berømte skoleforsker Gert Biestas bog, som argumenterer for, hvorfor kunst udvikler selvet, er blevet genudgivet. Her får du anmeldelse og min kollegas interessante interview med forfatteren.
 
 
 

Sådan kan du støtte dine elever med afsæt i billedkunsten

Så skal vi tale kunst og trivsel. Sidste måned bød på en høring på Christiansborg om emnet, hvor politikerne fik at vide fra mange vinkler, hvor meget kunst, musik og håndværk kan gøre for sundheden for mennesker i alle aldre.   
 
Vores billedkunstrådgiver Sarah Urgaard var også ved tasterne og skrev et virkelig spændende indlæg om, hvordan hun oplever, at billedkunst har stor effekt på elevernes trivsel i skolen.   
 
Hun beskriver først, hvilke terapeutiske fordele der ligger i billedkunsten og derefter, hvordan man som billedkunstlærer kan skabe de bedste betingelser for eleverne for at opnå trivselsfordelene. 
 
Læs mere
 

Foto: Bloom Institute
 

Argumenterne for mere billedkunst i skolen

Inspireret af Sarah Urgaards indlæg tog jeg kontakt til Julie Pi, som jeg hørte på Folkemødet sidste sommer, og som jeg længe har haft lyst til at fortælle jer om. 
 
Hun har skrevet bogen 'En Generation af Skabere', hvor hun beskriver, hvordan skolen bør ændres fundamentalt for at give plads til langt mere kunst og skaben, og hvordan man konkret kan arbejde hen imod det. 
 
I interviewet fortæller hun, hvor vigtigt det er, at de kunstneriske aktiviteter ikke bliver reproduktion, og hvordan hun arbejder med elever og lærere for at sætte strøm til det skabende på trods af folkeskolens på mange måde kontroproduktive vilkår. 
 
Læs mere
 

Vil du dykke ned i Julie Pi's arbejdsmetode?

 
Jeg har fået lov til at give jer beskrivelserne at Julie Pi's fire faser til skabende læringsforløb.
 
👉 Du kan downloade dem her
 
 
 

Konkret inspiration til din billedkunstundervisning

Jeg vil også gerne give dig noget helt konkret, du kan brug i morgen i din undervisning, og det har faglig rådgiver Sarah Urgaard denne måned sørget for i stor stil. 
 
Hun har en liste med 10 sjove og nemme forslag, som du kan gemme til en ide-forladt dag. De egner sig bedst til mellemtrinnet, og der er både 3d papirskulpturer og glasmosaik-look-alike.
 
Om et par uger er det påske, og min kollega har samlet nogle af de tidligere års forslag - måske var det noget med en instruktion til en foldebog om påsken?
 
Og så har Sarah Urgaard givet tre anbefalinger til din undervisning: En facebookgruppe, en ny bog og en CFU-konsulent:
 
Læs mere
 
 

Det har vi også til dig:

 
  • Kommer du med til Danmarks Billedkunstlæreres konference Fryd, Frækt og Vildt d. 12. og 13. april?

  • Fotokonkurrencen Fang din By er gået internationalt. Måske skal du eller din klasse være med, når den starter 1. marts. 

  • Skal du fejre Billedkunstens Dag 13. marts? Formand for billedkunstlærerforeningen Lykke Andersen fortæller dig hvorfor og hvordan.
Skal du have det hele med? Se vores emneside om billedkunst.
 

Og så til sidst...

 
Meme: Stine Grynberg
 
Jeg kan tale længe om, hvor fedt det er at gå på kunstudstilling. Men - hånden på hjertet - nogle gange kan det også føles ligeså knastørt som et rundstykke til aftenkaffen. 
 
Derfor tog jeg med kyshånd imod min kollega Stine Grynbergs ide, som hun har udviklet med sine to vrangvillige teenagesønner.
 
'Meme din kunstudstilling' går ud på hver for sig at finde og fotografere de mest meme-egnede kunstværker i udstillingen, hvorefter man over latte, vino eller lagkage udvikler de bedste tekster.
 
Voila: Der er lagt op til et kinderæg af grin, kunstdiskussion og souvenirs til senere brug.
 
Er det en fair måde at behandle kunst? Tja, du bliver i hvert fald en del af tidens kunsttrend - tænk bare på Van Gogh Museet i Amsterdam, som for at nå et yngre publikum har spicet solsikkerne op med glade Pickachu-ansigter.       
 
For nu vil jeg sige tak for denne gang. Hvis du har ris eller ros eller gode ideer, så skriv gerne direkte til mig tilbage på denne mail.
   
👋 
Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/billedkunst
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
 
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her. 
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


Vor Frue Skole i Næstved søger lærere
Næstved - Udløber: 01/03/2024
Skolen i Skibby søger en Lærer
Skibby - Udløber: 19/03/2024
GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark
- Udløber: 28/03/2024
GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark
- Udløber: 28/03/2024

Se flere job på lærerjob.dk